Jeg er født i 1964 og har boet i Gilleleje det meste af mit liv.
Min interesse for at fotografere startede da jeg begyndte at dykke og mødte en fascinerede verden i vildt flotte farver.
Jeg havde lyst til at dele mine oplevelser oven vande og begyndte at tage et kamera med på mine dykkerture. Siden er jeg også begyndt at fotografere på land, men oftest med vand som det gennemgående tema.
Det kræver meget planlægning og forberedelse at formidle naturens fascinerende farver kombineret med liv
og det giver mig derfor stadig et kick når det rent faktisk lykkes! Det meste har jeg lært mig selv, men jeg har dog været på en enkelt fotoworkshop i Egypten i 2008, med fokus på undervandsfotografering.
Jeg kan lide at lege med præsentationen af mine billeder og har derfor trykt på både glas, aluminiumsplade, lærred og helt almindeligt fotopapir.
Selve redigeringen foregår dog altid nænsomt og med respekt for det originale motiv.
I 2010 udstillede jeg i Gilleleje Boghandel. Jeg har desuden billeder hængende i loftet hos Tandlægerne i Møllegade Gilleleje og i loftet hos Gynækologisk Ambulatorium på Hillerød Hospital. Begge steder for at give patienterne en visuel oplevelse, som kan hjælpe dem til at abstrahere og slappe af.
I 2015 var jeg gæsteudstiller i Kunst I Fileten.
Velkommen til min verden!
Copyright © All Rights Reserved jan krogh